Indførelsen af den kvindelige værnepligt blev efter Folketingsbehandlingen fastsat til den 1. juli 2025.
Konkret betød det, at kvinder, der fyldte 18 år efter den 1. juli i 2025, ville blive indkaldt til Forsvarets Dag, som afholdes løbende i de efterfølgende år.
Her vil de blive vurderet til værnepligtstjeneste på lige fod med mænd, som det formuleres.
Til ”Forsvarets Dag” skal kvinderne trække et lodtræknings -nummer - som mændene også gør det - og vil dermed kunne beordres til at aftjene værnepligt, hvis der ikke er nok, der gør det frivilligt.
Indtil den 1. juli 2025 havde kvinder ”værneret”, ikke værnepligt. Det betød, at de frivilligt kunne vælge at aftjene værnepligt, med mulighed for at afbryde forløbet, f.eks. ved graviditet.
Forslaget om kvindelig værnepligt blev allerede fremlagt i forbindelse med forsvarsforliget i 2024. Den vidtrækkende beslutning blev truffet uden en åben og folkelig debat.
Ministeren formulerede det sådan: I lyset af den aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske situation, så har Forsvaret brug for at rekruttere flere, og derfor er det et vigtigt signal at fremrykke den fulde ligestilling mellem kvinder og mænd til 1. juli 2025.
Ok - der er mangel på soldater, så nu skal kvinder deltage som rekrutter!
På et efterfølgende pressemøde blev fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard spurgt af en journalist om, hvorvidt det er en militær faglig anbefaling at indføre kvindelig værnepligt?
Han svarede: Ja. Ligestilling er godt. Og det øger den mulighed, der er for at bygge kampkraft op i Forsvaret, svarede han.
Det var så belejligt godt med ligestilling – sådan lige pludseligt.
Øget kampkraft efterlyses.
Aktuelt handler de nye tiltag om regeringens politiske behov for at tale om øget kampkraft, militær magtudøvelse, og våbenbrug. Her passer den tvungne værnepligt ind.
Her indgår bl.a oplæring i at kunne håndtere diverse våben og udøve militær magt og i det yderste at kunne slå et menneske ihjel.
Forsvarets behov for nye rekrutter, uanset køn, er resultatet af den oprustning og krigsretorik, der aktuelt er flertal for i Folketinget. Vi skal have flest mulige unge mennesker under våben. Kvinders militære værnepligt er en rekrutteringskilde. De skal også være kanonføde i diverse fremtidige væbnede konflikter – Nu i ligestillingens navn.
Kvinders værnepligt i Forsvaret har intet med ligestilling at gøre.
Kvinder har allerede en ”Værnepligt”. De står stadigvæk primært for omsorgsarbejdet og sørger for reproduktionen af generationer. Ligestillingen kan ligge i en forståelse af den afgørende indsats, der ligger heri.
Ligestilling, kræver lige uddannelse, lige anerkendelse, ligeløn og lige adgang til magten uafhængigt af køn, etnicitet og evt. religiøs overbevisning som menneskerettighederne siger det. Det er ikke den politiske situation vi ser, hverken i Danmark eller i de øvrige lande vi sammenligner os med.
Den kamp er ikke vundet endnu.
Kvindefag – alle omsorgsfagene – er stadig dårligt lønnede, et hårdt arbejde med tidlig nedslidning. Begge dele er lig med en ringere pension.
Omsorgsfagene har en afgørende betydning for hele samfundet.
Men det bliver de ikke behandlet som, at de har. Kvinder har f.eks. ingen pensionsordning i forbindelse med barsel. Her ville det være på sin plads at sætte ligestillingen på dagsordenen. De skal værdsættes og belønnes.
Ligestilling ville i sammenhæng med den tvungne værnepligt kræve, at kvinder såvel som mænd frit kunne vælge, hvor i samfundet man vil lægge sin kampkraft. Det kunne være, at man fx hellere ville bruge sine kræfter til civile formål, det være sig i omsorgsarbejdet, i sundhedssektoren, i beredskabet eller noget helt fjerde.
Men det forhindrer den nye lov.
Er Forsvaret så forberedt når kvinderne møder ind som rekrutter? Svaret er NEJ!
Kasernerne ligger i ruiner, råddenskab og forfald møder de værnepligtige. En machokultur dominerer og har udløst et faretruende antal af overgreb mod kvindelige soldater.
En undersøgelse foretaget af Forsvaret (offentliggjort kort før jul 2025) viser, at næsten halvdelen - 46,3 procent - af de nuværende kvindelige værnepligtige i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane.
Er den nye lov en succes?
Nej den er ikke en succes, den er en katastrofe.
Tidligere, da det var frivilligt og en rettighed var 25 procent af de værnepligtige kvinder.
Da der blev indført værnepligt, og den blev udvidet til 11 måneder faldt andelen af værnepligtige kvinder, til ca. 23,6 procent.
Til næste år i 2026 viser foreløbige tal, at der kun vil være 16 procent kvinder på de nye og længere værnepligtshold, hvilket går stik imod både Forsvarets og regeringens intentioner.
Det sker i en tid, hvor Forsvaret som nævnt har hårdt brug for, at flere værnepligtige vil vælge en karriere som soldat. Kvinder skal være velkomne i Hæren.
Den nye lov handler ikke om ligestilling, men om arbejdskraft.
Der er, som det fremgår af den nye regerings grundlag og som hærchefen selv formulerer det brug for ”øget kampkraft”. Der mangler soldater.
Mange mænd vil ikke arbejde for den løn, soldaterne oppebærer. Statsministeren lovede derfor på direkte TV ved sin indtræden d. 4. juni 2026 større lønstigninger fremover. Det blev der straks takket for. Sådan kan man ordne en lønforhandling – når man er en mangelvare.
Vi advarer: Når du taler om forsvar så husk at tale højt om, hvordan vores samfund bedst forsvares og værnes. Våben er ikke løsningen.
Vi har brug for nytænkning, en ændret forståelse af, hvordan konflikter skal løses for at sikre os og de andre bedst muligt for fremtiden? Samtaler, forhandlinger og indsigt er de bedste redskaber vi har. Her er også brug for kvinder.
P.S Forsvarets dag 2026.
Forsvaret har ændret på en række procedurer i det forløbne år. Og rekruttering-stederne er flyttet til mere ”lækre” lokaliteter, og er ceret flere steder i landet. Vi kan ikke finde info vedr. antallet af kvinder, der har fået rekrutstatus for den kommende periode.
Husk:
Det er stadig muligt at søge tjeneste som ”militærnægter”.